gør du ikke, hvis du er en designer, der forsøger at være mere bæredygtig, males du vil vise til modeugen? For Emilie Helmstedt, en dansk designer, der deltog i sidste uges københavnske modeuge, kom løsningen til fodtøjet, der blev stylet med hendes kjoler, fra hendes group, som hentede deres gamle Nike- og Adidas-sneakers. Ved at dække dem med bånd, perler og maling besluttede Helmstedt, at det var bedre finish at bruge nye versioner, som hun har gjort tidligere. Det passede også med resten af kollektionen – hendes sidste look, som var lavet af rester af materiale, der var samlet i hendes studie.
Den københavnske modeuge startede i 2006 med relativt lav fanfare. Så for tre år siden opstillede danske arrangører en række bæredygtighedskrav, som designere skal opfylde for at få lov til at vise frem i 2023, hvilket ville adskille dem fra de vigtigste modeuger – New York, Milano, Paris og London – på international kalender
På baggrund af FN’s mål for bæredygtig udvikling besluttede arrangørerne 18 krav, der skulle gælde for selve begivenheden, såvel som for alle designere, der ønskede at deltage.
Ganni AW23 present på Copenhagen vogue week. Mærket er et af Danmarks mest succesrige modemærker. Foto: Cynthia Anderson/Rex/Shutterstock
”Jeg havde en klar idé om, hvad jeg ville gøre anderledes. Det var på tide at stille specifikke krav frem for naked at give retningslinjer,” siger Cecilie Thorsmark, administrerende direktør for Copenhagen vogue week (CPHFW), som skitserede disse krav, som omfatter en regel om, at 50 % af en kollektion skal være lavet af tekstiler fra ny technology af materialer såsom alternativer til animalske råvarer som læder. Deadstock, genbrugte eller upcyclede materialer tilskyndes også.
De fleste mærker har droppet pels fra kollektioner, males her er pels fuldstændig forbudt, og ethvert usolgt lager fra tidligere kollektioner kan ikke ødelægges – den mest udbredte teknik, at brænde og skære genstande, blev brugt af mærker, herunder Burberry, tidligere. I stedet skal mærker sælge til discountforretninger som TK Maxx eller gå ind i den cirkulære økonomi. Manufacturers skal også ved at udvise rettidig omhu og samarbejde med leverandører sikre, at kæder er fri for børnearbejde, og at fabrikker sørger for sikre og retfærdige arbejdsforhold.
Thorsmark, som tidligere har arbejdet for International Style Agenda, en branchegruppe med fokus på bæredygtighed, siger, at hun tog jobbet i 2018 for at udfordre både rollen og formålet med modeugen.
At implementere kravene var en risiko. CPHFW ønskede ikke at miste de større kommercielle navne som Ganni, der tiltrækker worldwide presse og købere. Tredive mærker blev kontaktet med 28 kvalificerede tre år senere. Ansøgninger blev først gennemgået af en udstillingskomité bestående af industrieksperter, derefter gennemgået og verificeret af Rambøll, en ekstern konsulentvirksomhed.
Pailletter på Stine Goya AW23 landingsbanen. Foto: James Cochrane
Et mærke faldt ud af processen halvvejs, mens et andet blev afvist efter at have undladt at opfylde alle 18 forpligtelser (Thorsmark ville ikke afsløre, hvilket mærke det var).
På papiret er det opmuntrende nyheder fra det, der ofte betragtes som den femte modeuge. Males trods ændringerne er mange stadig skeptiske.
Ciara Barry, politik- og kampagnechef hos non-profit Style Revolution, er i øjeblikket påkrævet for lov om leveløn på tværs af modesektoren. Hun siger, at det er bekymrende, at kravene ikke engang nævner honest løn. “Der er et iboende hykleri med et glamourøst modeshow, der viser kollektioner, der er lavet i fattigdom. Alle aktører i modebranchen bør opfordre til systemisk forandring – og modeuger har en rolle at spille i dette.”
Barry siger, at udeladelsen også fremhæver de udfordringer, som uafhængige mærker står over for fra større fast-fashion-mærker. “Karten af modes forsyningskæder gør det utroligt svært for individuelle mærker at sikre levelønnen på egen hånd,” siger Barry. “De deler alle fabrikker og leverandører.”
Henrik Vibskov, en designer, der har vist i mere finish to årtier, følte, at kravene endelig anerkendte de trin, han har forsøgt at implementere siden 2016. Foto: Cynthia Anderson/REX/Shutterstock
Så er der dobbeltmoralen omkring udligning af kulstofemissioner. For at opfylde kravet om nulspild sendte mærker digitale QR-koder i stedet for prægede papirinvitationer. Engangsplastik blev forbudt, showsæt var minimale, og alle rekvisitter skulle genbruges. I mellemtiden fløj medlemmer af pressen og modekøbere ind fra hele verden for at se på endnu mere nyt tøj, der blev produceret.
På stedet var designerne selv hovedsageligt optimistiske med hensyn til ændringerne. Henrik Vibskov, der har vist i mere finish to årtier, følte kravene endelig anerkendte de tiltag, han har forsøgt at implementere siden 2016. “Alt har et liv efter dets første brug,” sagde han, mens han beskrev sin kælder fyldt med arr.gør du ikke, hvis du er en designer, der forsøger at være mere bæredygtig, males du vil vise til modeugen? For Emilie Helmstedt, en dansk designer, der deltog i sidste uges københavnske modeuge, kom løsningen til fodtøjet, der blev stylet med hendes kjoler, fra hendes group, som hentede deres gamle Nike- og Adidas-sneakers. Ved at dække dem med bånd, perler og maling besluttede Helmstedt, at det var bedre finish at bruge nye versioner, som hun har gjort tidligere. Det passede også med resten af kollektionen – hendes sidste look, som var lavet af rester af materiale, der var samlet i hendes studie.
Den københavnske modeuge startede i 2006 med relativt lav fanfare. Så for tre år siden opstillede danske arrangører en række bæredygtighedskrav, som designere skal opfylde for at få lov til at vise frem i 2023, hvilket ville adskille dem fra de vigtigste modeuger – New York, Milano, Paris og London – på international kalender
På baggrund af FN’s mål for bæredygtig udvikling besluttede arrangørerne 18 krav, der skulle gælde for selve begivenheden, såvel som for alle designere, der ønskede at deltage.
Ganni AW23 present på Copenhagen vogue week. Mærket er et af Danmarks mest succesrige modemærker. Foto: Cynthia Anderson/Rex/Shutterstock
”Jeg havde en klar idé om, hvad jeg ville gøre anderledes. Det var på tide at stille specifikke krav frem for naked at give retningslinjer,” siger Cecilie Thorsmark, administrerende direktør for Copenhagen vogue week (CPHFW), som skitserede disse krav, som omfatter en regel om, at 50 % af en kollektion skal være lavet af tekstiler fra ny technology af materialer såsom alternativer til animalske råvarer som læder. Deadstock, genbrugte eller upcyclede materialer tilskyndes også.
De fleste mærker har droppet pels fra kollektioner, males her er pels fuldstændig forbudt, og ethvert usolgt lager fra tidligere kollektioner kan ikke ødelægges – den mest udbredte teknik, at brænde og skære genstande, blev brugt af mærker, herunder Burberry, tidligere. I stedet skal mærker sælge til discountforretninger som TK Maxx eller gå ind i den cirkulære økonomi. Manufacturers skal også ved at udvise rettidig omhu og samarbejde med leverandører sikre, at kæder er fri for børnearbejde, og at fabrikker sørger for sikre og retfærdige arbejdsforhold.
Thorsmark, som tidligere har arbejdet for International Style Agenda, en branchegruppe med fokus på bæredygtighed, siger, at hun tog jobbet i 2018 for at udfordre både rollen og formålet med modeugen.
At implementere kravene var en risiko. CPHFW ønskede ikke at miste de større kommercielle navne som Ganni, der tiltrækker worldwide presse og købere. Tredive mærker blev kontaktet med 28 kvalificerede tre år senere. Ansøgninger blev først gennemgået af en udstillingskomité bestående af industrieksperter, derefter gennemgået og verificeret af Rambøll, en ekstern konsulentvirksomhed.
Pailletter på Stine Goya AW23 landingsbanen. Foto: James Cochrane
Et mærke faldt ud af processen halvvejs, mens et andet blev afvist efter at have undladt at opfylde alle 18 forpligtelser (Thorsmark ville ikke afsløre, hvilket mærke det var).
På papiret er det opmuntrende nyheder fra det, der ofte betragtes som den femte modeuge. Males trods ændringerne er mange stadig skeptiske.
Ciara Barry, politik- og kampagnechef hos non-profit Style Revolution, er i øjeblikket påkrævet for lov om leveløn på tværs af modesektoren. Hun siger, at det er bekymrende, at kravene ikke engang nævner honest løn. “Der er et iboende hykleri med et glamourøst modeshow, der viser kollektioner, der er lavet i fattigdom. Alle aktører i modebranchen bør opfordre til systemisk forandring – og modeuger har en rolle at spille i dette.”
Barry siger, at udeladelsen også fremhæver de udfordringer, som uafhængige mærker står over for fra større fast-fashion-mærker. “Karten af modes forsyningskæder gør det utroligt svært for individuelle mærker at sikre levelønnen på egen hånd,” siger Barry. “De deler alle fabrikker og leverandører.”
Henrik Vibskov, en designer, der har vist i mere finish to årtier, følte, at kravene endelig anerkendte de trin, han har forsøgt at implementere siden 2016. Foto: Cynthia Anderson/REX/Shutterstock
Så er der dobbeltmoralen omkring udligning af kulstofemissioner. For at opfylde kravet om nulspild sendte mærker digitale QR-koder i stedet for prægede papirinvitationer. Engangsplastik blev forbudt, showsæt var minimale, og alle rekvisitter skulle genbruges. I mellemtiden fløj medlemmer af pressen og modekøbere ind fra hele verden for at se på endnu mere nyt tøj, der blev produceret.
På stedet var designerne selv hovedsageligt optimistiske med hensyn til ændringerne. Henrik Vibskov, der har vist i mere finish to årtier, følte kravene endelig anerkendte de tiltag, han har forsøgt at implementere siden 2016. “Alt har et liv efter dets første brug,” sagde han, mens han beskrev sin kælder fyldt med arr.